Kunden havde problemer med larm fra naboen
En kunde i København kontaktede os, idet han havde problemer med larm fra naboen – og ønskede en løsning, som var bæredygtig. Og pæn.
Derfor lavede vi en ny væg i Hempcrete
Vi tilbød ham, at vi kunne bygge en ‘ny væg’ uden på den eksisterende væg med hempcrete, som er en bæredygtig måde at isolere på. Hempcrete blokkene består af koldpresset hamp. Hamp er en hurtigtvoksende plante, der hverken kræver kemi eller særlige forhold for at vokse. Fabrikken der producerer selve blokkene er drevet af vindmøller som energikilde. Derfor er både groningen og produktionen CO2-neutral.
Uden på blokkene påførte vi lerpuds for at give det et levende og varmt look. Det smarte ved lerpuds er, at det giver et levende udseende, idet leret absorberer fugten i rummet, og afgiver denne fugt når der luftes ud. Det skaber derfor et virkelig godt indeklima og er en løsning, som også giver en god akustik i rummet.
Det er vigtigt for os at imødekomme vores kunders behov, og tilbyde dem det produkt, som de går og drømmer om – og det her, er et ægte eksempel på, hvordan en god forventningsafstemning endte med, at kunden fik mere end hvad han drømte om.